40 års Jubilæum
Poul Christensen kunne onsdag d. 11. marts 2014 fejre 40 års jubilæum ved Hans Jensen Transport A/S i Mariager. Kollegaer fejrede dagen med Poul ved en lille sammenkomst fredag.
De første år kørte Poul Danmark tyndt med salt på paller, senere skiftede han til kørsel med Silobil,hvor det mest var mejerier, slagterier og industrier i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien, der fik besøg af Poul.
I 1994 modtog Poul “Danske Vognmænds Æresdiplom”, der kan gives til medarbejdere, der har kørt mindst 20 år, heraf 10 år ved samme arbejdsgiver og som ikke har forårsaget alvorlige trafikuheld i mindst 15 år.
De sidste godt og vel 7 år har Poul været chef for værkstedet hvor han har stået for vedligehold af alt rullende materiel, hvad der passer godt med hans ry som ordensmenneske
dette er hans kollegaer, og kontoret er MEGET tilfreds med.
Poul er af den ”gamle skole”, og han har lært hjemme fra, at der skal kontrolleret olie inden man starter ud, samt at tingene skal være rene og i orden. Dette nyder vi ALLE glæde af, og sætter meget pris på.
Poul kan skrive en bog om lastbilens udvikling. han startede i en Mercedes, så blev han afløser på en Scania med lang snude, derefter kørte han i Volvo, Mercedes, MAN og så igen Volvo.
Herudover er Poul også valgt som sikkerhedsrepræsentant i virksomheden.
Her ses Poul med en nyanskaffet Volvo FH Euro 6
35 års Jubilæum
Steen Kjeldgaard kunne fredag d. 17. april 2014 fejre 35 års jubilæum ved Hans Jensen Transport A/S i Mariager. Kollegaer fejrede dagen med Steen ved en lille sammenkomst.
De første år kørte Steen Danmark tyndt med salt på paller, senere skiftede han til kørsel med Silobil, hvor det mest var mejerier, slagterier og industrier i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, der fik besøg af Steen.
Steen bor sammen sin kone Hanne i Mariager, sammen har de 2 børn. Steen bruger gerne sin fritid sammen med venner og bekendte og er kendt for, med sin vestjyske accent og gode humør, altid at have en hurtig frisk bemærkning, men elsker også en tur på fjorden med fiskestang og kaffekande.
Her ses Steen med hans nyanskaffet Volvo FH Euro 6 samt en ny 4 akslet tipsilo